» Roklubben tilbyder » Morgenroning Udskriv  Send til ven


Morgenroning

 

Risskov Roklub tilbyder morgenroning kl. 7.
Vi mødes lidt før kl. 7 og ror 1 time hver dag - mandag til fredag. I roklubben er vi mange aktive morgenroere.

Vi danner ikke faste hold, men blander os fra morgen til morgen.

 

Men du skal være frigivet roer! Så tilmeld dig på e-opslagstavlen (du skal have password) eller til Knud-Aage Knudsgaard tlf. 2297 4777 eller på mail.
 

Ved tilmelding på e-opslagstavlen (senest dagen før!) gives et overblik over, hvem og hvor mange der kommer, og at antallet af fremmødte går op med sædepladser. Du kan også tage chancen; men bliver du i overskud, er det de tilmeldte roere, der får fortrinsret til rullesæderne.

Roning om morgenen og formiddagen er simpelthen guld for sjælen og den bedste start, en dag kan få!

 

                  

 

Oftest er bugten spejlblank på den tid! Vi oplever naturen på en helt anden måde, følger dens gang fra det tidlige forår til det sene efterår,

følger solens gang i det tidlige forår, når den lige er stået op, til vi ser den stå op bag Mols Bakker i det sene efteråret.
Vi kunne blive ved. Det skal bare opleves!

 

                           

 

 

I Risskov Roklub lægger vi også megen vægt på det sociale samvær, og ikke mindst det, som morgenroerne

holder fast i hele året rundt. Lad os f.eks. nævne morgenroernes julefrokost, som vi afholder i klubhuset i januar og sommerfrokosten, som afholdes en hverdag et eller

andet sted ved Århus bugten - og selvfølgelig kun når DMI siger, at vejret bliver godt.

Eller en lille klar til halsen, når lejlighed byder sig - dem kan vi altid finde.
 

 

       


Har du fået lyst til at blive morgen- eller formiddagsroer i Risskov Roklub, så tilmeld dig på opslagstavlen.


Vil du gerne være medlem i Risskov Roklub, skal du være frigivet, før du kan deltage om morgenen.
Er du ny, så se betingelserne under "Nye medlemmer". Som morgenroer kan du kontakte Knud-Aage Knudsgaard, 2297 4777 eller  på mail.

 

Risskov Roklub | Fortevej 107| 8240 Risskov