» Roklubben » Om roning » Roning ta'r tid Udskriv  


Roning ta´r tid



Roning tager tid!              Roning er en livsstil!             Engang roer - altid roer.


Når du beslutter dig for at være roer må du forvente, at en rotur tager hele aftenen, selv om du måske kun har tænkt dig at ro 7 - 10 km. Hastigheden er ca 7-8 km/t. Men, bådhold skal sættes, båden skal i vandet, og når du kommer tilbage, skal båden vaskes af og medbragt materiel lægges på plads.





        

 
Og det er ikke ualmindeligt at afslutte turen over en kop øl eller en tår kaffe, og snakke aftenens eller dagens oplevelser igennem.







Aktive medlemmer

Vi forventer også af dig, at du selv er aktiv for at komme ud og ro - og deltage i roklubbens øvrige aktiviteter og arrangementer. Som ''kanin'' tager vi os af dig, hvor du er tilknyttet vore instruktører. Men efter frigivelsen er det dig, der bestemmer og beslutter, hvornår du vil ro eller komme ned i roklubben, da den planlægning, som du har deltaget i, er overstået.

 

Mød op af dig selv

Roklubben gør naturligvis alt for, at du skal føle dig velkommen. Roklubbens instruktører og øvrige medlemmer vil altid være dig behjælpelig, men har jo selv deres interesser at dyrke i klubben og behov for at komme ud at ro. Så derfor - mød op af dig selv, ring til en klubkammerat eller aftal med nogle kammerat, hvornår i næste gang skal ro og følg med i de opslag om arrangementer, roklubben tilbyder.

Husk også at skrive dig på ''vil-ringes-op-listen''!


Risskov Roklub | Fortevej 107| 8240 Risskov